Gentofte Kino: Når biografen selv bliver en del af oplevelsen

Man kan se film mange steder. Men der er efterhånden langt mellem de biografer, hvor man føler, at nogen rent faktisk har inviteret én indenfor. Gentofte Kino er sådan et sted. Her er funkisarkitektur, personlighed og gammeldags værtskab mindst lige så stor en del af oplevelsen som filmen på lærredet.

Vi tog til Gentofte for at se Christopher Nolans The Odyssey i 70 mm. Og ja, filmen var årsagen til besøget. Men da vi gik derfra, var det faktisk biografen, vi talte mest om.

Gentofte Kino er nemlig ikke bare en sal med et stort lærred: Det er et hus med en identitet.

En funkisbiograf, der stadig føles som en biograf

Gentofte Kino åbnede den 31. marts 1938 og blev fra begyndelsen skabt som en luksusbiograf i tidens funkisstil. Den blev tegnet af arkitekterne Hilda Rømer og P. Nyboe-Pedersen og blev allerede ved åbningen sammenlignet med Københavns store Palladium.  

Det giver mening, når man står foran bygningen.

Funkis handler grundlæggende om, at form følger funktion: rene linjer, enkelhed og en arkitektur, hvor rummene ikke blot skal være dekorative, men fungere. Gentofte Kino er et fremragende eksempel. Et af de mere bemærkelsesværdige oprindelige greb er eksempelvis, at man kan bevæge sig fra gaden og helt frem til scenekanten uden et eneste trappetrin.  

Det lyder måske som en lille detalje. Det er det ikke.

For hele huset har den samme naturlige bevægelse. Man kommer ind fra Gentoftegade, gennem foyeren og videre mod den store sal, og der er en sammenhæng mellem rummene, som mange nyere biografer ganske enkelt ikke har.

Her er ingen fornemmelse af multiplex, shoppingcenter eller standardiseret underholdningsmaskine.

Man ved, hvor man er.

Og heldigvis har man ikke moderniseret særpræget væk

Det er især interessant netop nu, fordi Gentofte Kino gennemgik en større modernisering i sommeren 2026. Salen fik blandt andet nyt lydsystem, større lærred og en ny akustisk løsning, hvor BIG – Bjarke Ingels Group – stod for design og tekniske tegninger. Biografen fremhævede selv, at moderniseringen skulle foretages med respekt for husets oprindelige funkisarkitektur.  

Det er præcis sådan, gamle kulturbygninger bør behandles.

Man behøver ikke vælge mellem nostalgi og moderne teknik.

Gentofte Kino forsøger i stedet at bevare arkitekturen og atmosfæren og samtidig sørge for, at selve filmoplevelsen teknisk kan konkurrere med langt nyere biografer.

Den lille bar inde i salen siger næsten det hele

Noget af det mest charmerende ved Gentofte Kino er faktisk noget så lavpraktisk som barerne.

I foyeren findes en rigtig, velassorteret bar – ikke blot den obligatoriske køledisk med sodavand, popcorn og slik. Og inde i selve biografsalen ligger endnu en mindre bar.

Det ændrer karakteren af hele besøget.

Pludselig er biografen ikke bare et sted, hvor man ankommer fem minutter før filmen, scanner en billet og finder sit sæde. Den fungerer mere som et kulturhus eller et gammeldags teater, hvor foyeren og pausen er en del af aftenen.

Til vores visning af The Odyssey var der pause, og begge barer holdt åbent. Man kunne gå ud, få lidt frisk luft, hente noget at drikke og vende tilbage til anden del.

Det lyder simpelt. Men det er netop den slags funktioner, der gør, at en tre timer lang biografforestilling føles som en aften ude snarere end blot tre timer foran et lærred.

Og så skete der noget, man næsten havde glemt eksisterede: værtskab

Efter reklamerne og inden filmen begyndte, kom biografdirektør og ejer Sune Lind Thomsen selv ind foran publikum.

Han bød velkommen, Ikke på en optaget video. Ikke med en standardiseret trailer: Personligt.

Han fortalte kort om filmen og dens præmis og gav publikum nogle få pejlemærker, som gjorde det lettere at gå ind i Nolans fortolkning af Homers fortælling.

Det tog ikke lang tid, og det blev aldrig til et foredrag.

Men det ændrede oplevelsen.

For pludselig føltes forestillingen kurateret. Nogen havde valgt filmen, interesserede sig for den og ville gerne sende sit publikum godt ind i den.

Og i pausen stod han ikke gemt væk på et kontor.

Han gik rundt blandt gæsterne og talte med dem.

Det er værtskab.

Og det er måske Gentofte Kinos største kvalitet.

Forskellen på service og værtskab

Der findes masser af biografer med glimrende service.

Billetterne virker. Popcornene er varme. Filmen begynder til tiden.
Men service og værtskab er ikke nødvendigvis det samme.
Service handler om at levere det produkt, kunden har betalt for.

Værtskab handler om at få gæsten til at føle, at nogen har glædet sig til, at man kom.

Hos Gentofte Kino mærkede vi det ikke kun fra ejeren, men fra hele holdet omkring biografen. Der var en uhøjtidelighed og personlig kontakt, som er svær at konstruere gennem koncepter og manualer.

Man følte sig ganske enkelt velkommen.

Og paradoksalt nok er det netop sådan noget, der bliver vigtigere, jo bedre vores fjernsyn derhjemme bliver.

Hvis biografen bare tilbyder et større lærred, bliver konkurrencen med sofaen stadig vanskeligere.

Hvis den derimod tilbyder et sted, et publikum, en vært og en oplevelse, kan hjemmets OLED-skærm ikke konkurrere på samme måde.

Film som håndværk

At vi netop så The Odyssey, gjorde besøget endnu mere oplagt.

Gentofte Kino har gennem flere år dyrket de analoge filmformater og har investeret betydeligt i muligheden for at vise 70 mm-film. The Odyssey vises her i ægte 70 mm – Gentofte Kino er blandt de ganske få danske biografer, der kan vise filmen i formatet.  

Det passer næsten demonstrativt godt til stedet.

En næsten 90 år gammel biograf, der ikke forsøger at ligne noget nyt, men samtidig investerer i noget af det mest ambitiøse filmudstyr, man kan opleve. Det er ikke museumsdrift.
Det er levende biografkultur.

Man bør tage til Gentofte Kino – også selv om Gentofte ikke er ens destination

Gentofte Kino ligger selvfølgelig lige på den anden side af kommunegrænsen fra Lyngby-Taarbæk.

Men nogle steder fortjener en lille omvej.

Og for os på Alt om Lyngby er Gentofte Kino interessant, fordi den viser noget, som også er værd at værne om lokalt: betydningen af steder med karakter.

Byer bliver ikke interessante af kæder, koncepter og ensartethed. De bliver interessante af steder, hvor mennesker har truffet nogle tydelige valg.

Alt om Lyngby vurderer

Arkitektur: ★★★★★
Et sjældent stykke levende dansk funkis, hvor bygningen fortsat bruges til det, den blev tegnet til.

Atmosfære: ★★★★★
Man føler, at man er gået i biografen – ikke bare ind i en sal med et lærred.

Værtskab: ★★★★★
Personligt, nærværende og næsten forbavsende godt. Det var besøgets stærkeste indtryk.

Faciliteter: ★★★★☆
Den store bar i foyeren, den lille bar i salen og muligheden for en rigtig pause fungerer fremragende. Toiletfaciliteterne kunne dog godt være bedre. Men er det ikke altid sådan.

Samlet: 5/5

Gentofte Kino minder os om, hvorfor vi overhovedet går i biografen. Ikke kun for at se en film, men for at opleve den sammen med andre – i et rum, der selv har en historie.